"Humanistisk forskning er vigtigere end nogensinde", lyder det i ny rapport fra Det Frie Forskningsråd.
09.10.2017
Nyhed

Rapport: Humanistisk forskning er vigtigere end nogensinde

”Humanistisk forskning bidrager til øget dømmekraft, kritisk refleksion, kreativitet og til vores evne til at leve sammen. Men den humanistiske forskning er også direkte anvendelig og er med til at skabe vækst, udvikling og innovation”, siger professor, der har været med til at udgive en ny rapport om seks humanistiske forskningsprojekter.

Af Anna Dalsgaard

Danmarks Frie Forskningsfond sætter nu fokus på humaniora som kilde til innovation, sammenhængskraft og refleksion. Det gør de i en ny publikation ”Innovation, refleksion og sammenhængskraft – seks humanistiske forskningscases med impact”, der skal vise bredden og vigtigheden af humanistisk forskning i dagens samfund.

”Når vi kredser om den humanistiske forskning og ønsker at sætte fokus på forskningsområdet, så er det fordi vi i det 21. århundrede står over for et enormt opbud af nye samfundsudfordringer, teknologier og informationsstrømme, der kræver omtanke, etik og analyse. Vi kan ikke bare implementere hurtige teknologiske løsninger”, siger professor Dorthe Gert Simonsen, som er formand for Danmarks Frie Forskningsfond i Kultur og Kommunikation.  

”Der er masser af dilemmaer, der skal løses med kritisk refleksion, kreativitet og helt ny viden om menneskelige sammenhænge, kulturer og nye medievaner i en global verden. Derfor er humanistisk forskning ekstrem vigtig”, siger hun.

Det viser sig blandt andet ved, at de tre mest efterspurgte jobkompetencer i 2020 forventes at være evnerne til kompleks problemløsning, kritisk refleksion og kreativitet, viser en rapport fra World Economic Forum i Davos fra 2016. Det er kompetencer, der rimer godt på humaniora.

Humanistisk forskning er direkte anvendelig
Danmarks Frie Forskningsfond sætter løbende fokus på forskningens indflydelse og gennemslagskraft indenfor fondens fem hovedområder: naturvidenskab, sundhedsvidenskab, teknisk videnskab, samfundsvidenskab og humaniora.

”Nu er turen kommet til humaniora, og måske er det særligt vigtigt på det humanistiske område at få kommunikeret, at forskningen ikke bare har en dannelsesfunktion. Humanistisk forskning bidrager til øget dømmekraft, kritisk refleksion, kreativitet og til vores evne til at leve sammen", siger Dorthe Gert Simonsen.

"Men den humanistiske forskning er også direkte anvendelig og er med til at skabe vækst, udvikling og innovation i en lang række erhverv og samfundsinstitutioner, sådan som publikationen peger på”, siger hun og understreger, at humanistisk forskning ikke kun fører til generalistkvalifikationer, selvom de også er vigtige.

”Humanistisk forskning skaber en dybt specialiseret faglig viden, som der i vid udstrækning er brug for, og som mange aftagere trækker direkte på i deres arbejde udenfor universiteterne”, siger Dorthe Gert Simonsen.

Fra sprog over tv-drama til overvågning
Nogle af dem, der får direkte gavn af den humanistiske forskning er Rigspolitiet, Dansklærerforeningen, danske filmproducenter, mediehuse og Røde Kors.

”Forskning i overvågning og efterretningsetik er særdeles vigtigt for politiet. Forskningen kan kvalificere politiets beslutninger om overvågning og efterretning”, udtaler specialkonsulent hos Rigspolitiet Thomas Schou Roer i publikationen om et af forskningsprojekterne, som fokuserer på overvågningens etiske dilemmaer og hvad der skal til for, at efterretningsarbejde og overvågning af befolkningen er etisk forsvarlig.

Et andet af de fremhævede forskningsprojekter handler om, at det længe har undret sprogforskerne, at danske børn er længere om at lære at forstå og tale deres modersmål end andre børn i Europa. Derfor søger danske forskere nu efter en forklaring i selve sproget, og meget tyder på, at dansk simpelthen er anderledes end andre sprog og sværere at lære at forstå og tale.

»Der er brug for den her type af grundforskning til at give os ny viden om det danske sprog. Det er vigtigt, at vi forstår, hvordan sproget fungerer, før vi udvikler metoder til at løse børnenes sprog- og læseproblemer. Så vi ikke famler i blinde og udvikler interventioner, som måske gør problemerne større,« siger sprogforsker, professor på Aarhus Universitet og Cornell University i USA, Morten Christiansen.

Han står i spidsen for forskningsprojektet The Puzzle of Danish, som undersøger, hvordan dansk adskiller sig fra andre sprog, og hvad det betyder for vores måde at kommunikere på.

I publikationen fremhæves fem projekter fordelt på vidt forskellige grene af den humanistiske forskning. Udover sprogprojektet, går de i dybden med dansk tv-drama som eksportsucces, nye medieplatforme, god sameksistens mellem asylcentre og lokalsamfund og legitimitet i forbindelse med overvågning i samfundet.