Marianne Dissing
”Det er et system, som hører en anden tid til. I dag er det dybest set en afgift på videreudannet arbejdskraft”; har Marianne Dissing, adm. direktør adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, sagt om efteruddannelsesbidraget, virksomhederne skal betale.
28.09.2017
Nyhed

Akademikere koster virksomheder 1 mia. kroner hvert år

Hvert år indbetaler landets virksomheder omtrent 1 mia. kr. samlet for at have akademikere ansat. Det er en lovpligtig afgift, som imidlertid ikke kommer akademikerne til gode. Arbejdsgivere kalder det for ”skjult skat på videreuddannet arbejdskraft”.

Af Troels Kølln

Danske virksomheder betaler hvert år omkring én milliard kroner til efteruddannelse, fordi de har akademiske ansatte, viser beregninger fra Akademikerne. Men ingen af de penge går til højtuddannede, for i modsætning til andre kan de nemlig ikke få refunderet udgifter til de uddannelsestilbud, som virksomhederne betaler penge til.

Det har fået Finanssektorens Arbejdsgiverforening til at melde hårdt ud under trepartsforhandlingerne om voksen- og efteruddannelse: ”Det er et system, som hører en anden tid til. I dag er det dybest set en afgift på videreudannet arbejdskraft”; har Marianne Dissing, adm. direktør adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, sagt i Jyllands-Posten.

Det giver Camilla Gregersen, formand for DM, hende nu ret i.

”Jeg forstår godt Mariane Dissings pointe. Det er da mærkeligt, at arbejdsgiverne indbetaler til efteruddannelse af alle ansatte, men at det ikke er alle ansatte, der kan få gavn af det", siger hun til Magisterbladet.

LÆS OGSÅ: DM: Mange magistre misser efteruddannelse

Og selv om de højtuddannede er i klart undertal i trepartsforhandlingerne, kan det fælles synspunkt styrke forhandlingskraften, siger forsker Mikkel Mailand.

”Det styrker altid forhandlingspositionen, hvis man på A og B-siden kan gå sammen om et tiltag. Men i trepartsforhandlinger vil de højtuddannede ofte fremstå som en lillebror. De har færre repræsentanter, udgør en mindre del af arbejdsmarkedet, og linjen for forhandlingerne bliver typisk lagt af regeringen, DA og LO”, siger Mikkel Mailand.

Så meget koster akademikere
Hovedorganisationen Akademikerne har tidligere fremlagt beregninger, der viser, at danske arbejdsgivere betaler op mod én milliard kroner hvert år i det såkaldte AUB-bidrag. Det er den afgift, som alle offentlige og private virksomheder med ansatte skal betale per medarbejder.

I 2017 er det årlige bidrag på 2.837 kroner per fuldtidsansat – med rabat for hver 50. medarbejder. Med de omtrent 367.000 fastansatte akademikere i beskæftigelse, svarer det rundt regnet til et samlet AUB-bidrag for akademikere på én milliard kroner om året, anslår Akademikerne altså. 

Samlet set indbetaler danske virksomheder og offentlige institutioner cirka 5,6 mia. kr. i AUB-bidrag hver år.