11.09.2017
Artikel

Et år efter dagpenge­stop: Halvdelen uden job

Over halvdelen af de ledige, som har mistet dagpengene, er stadig ikke i job et år senere, viser seneste tal. Langtidsledige akademikere er en smule bedre til at finde arbejde efter dagpengestop end øvrige ledige.

Af Martin Ejlertsen

På trods af gode konjunkturer og en arbejdsløshed godt i bund er det stadig meget svært for en restgruppe af langtidsledige at finde arbejde. Også efter at deres dagpenge er sluttet. 

Mere end halvdelen af alle ledige, som har mistet dagpengene, er således stadig ikke i job et år senere. Det viser tal fra jobindsats.dk under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

I januar 2016 udløb dagpengene for 1.531 dagpengemodtagere. 12 måneder senere havde bare 45 procent af dem status som lønmodtagere. De resterende 55 procent har altså stadig ikke fundet et arbejde, et år efter at deres dagpenge tikkede ud.

“I et sikkerhedsperspektiv er det problematisk, at der er en gruppe på cirka 50 procent, som ikke er i arbejde. For dem er det sociale sikkerhedsnet enten ret lille eller stort set ikke­eksisterende. De kan måske lige få til dagen og vejen, men det er formentlig slet ikke nok til, at de oplever en sikkerhed i deres arbejdsliv”, siger adjunkt på Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet Stine Rasmussen, som forsker i bl.a. arbejdsløshedsforsikring og atypiske ansættelser.  

Akademikere er lidt bedre til at finde job
I januar 2016 mistede 164 akademikere dagpengene, og 88 personer var i arbejde et år senere. Det svarer til 54 procent, og akademikerne er derfor lidt bedre til at finde arbejde end de øvrige langtidsledige.

Blandt de øvrige ledige fra a-kasserne mistede således 1.367 personer dagpengene på samme tidspunkt, og 602 af dem havde fundet arbejde et år efter. Det svarer til bare 44 procent.

Når dagpengene ophører, ryger mange af de ledige på en anden ydelse som fx kontanthjælp. En restgruppe ender dog med at få hverken ydelse eller løn og har derfor ingen indkomst. Det gælder fx hver femte akademiker i den gruppe, som opbrugte dagpengene i januar 2016.

Med seneste dagpengereform, der trådte i kraft den 1. juli, er der blevet mulighed for fleksibel genoptjening af dagpengeret. Det skal medføre en større gevinst ved småjob, vikariater og få flere i beskæftigelse.

Stine Rasmussen tror dog stadigvæk ikke, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i systemet til at imødekomme dem, som ikke lige har et fast 8-16-job.

“Den nye og mere fleksible genoptjeningsret gør det nemmere for den gruppe, der er i fare for at miste dagpengeretten, at genoptjene eller forlænge retten til dagpenge. Det kan selvfølgelig give mere sikkerhed. Men det kan måske samtidig opleves usikkert for den enkelte at bevæge sig mellem småjob og dagpengesystemet”, siger hun.

Forenklinger skal forøge jobchancer
Professor på Roskilde Universitet Jon Kvist sad med i Dagpengekommissionen, som står bag forenklinger og moderniseringen af dagpengesystemet.

“Det nye system belønner arbejde med dagpenge i forholdet 1:2, hvor fx en times arbejde giver ret til to timers dagpenge. Håbet er, at flere ledige også med kortere ansættelser får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet under deres ledighedsperiode og dermed står stærkere til at finde et varigt job”, siger Jon Kvist.

Han forklarer, at kommissionen fandt, at det gamle dagpengesystem straffede ledige med under ét års arbejde i ledighedsperioden. Mange ledige fik ikke noget som helst arbejde, efter at de blev ledige, og til deres dagpenge ophørte, og selve systemet resulterede derfor i et meget stort udfald.

“Derfor handlede det om at udvikle en ny model, som får færre til at falde ud af dagpengesystemet, og hvor ledige får større tryghed. Fremover ophører dagpengene efter en længere periode end i dag – nemlig ikke bare efter to år, men efter to år plus det dobbelte antal timer af, hvad man har arbejdet under ledighed. Det giver en større grad af tryghed i systemet”, siger Jon Kvist.